Spørgsmål og svar

Denne artikel er skrevet i forbindelse med lanceringen af den opgraderede udgivelsesplatform marts 2019.

Mine udgivelser og salg

Bliver alle mine udgivelser slettet?

Nej. Dine udgivelser er automatisk blevet overført til den opdaterede platform, og det du har til salg, vil være til salg som hidtil.

Hvor er min salgshistorik?

Desværre bliver din salgshistorik ikke overført fra den gamle til den nuværende platform. Dette gælder også dine fakturaer. Salg fra maj 2019 vil fremgå på platformens nye analyticsværktøj ”Salgshistorik”.

Har du ikke fået downloadet din fakturaer, kan du kontakte os på publish@saxo.com.

Hvad betyder det for mine udgivelser?

Saxo Publish har overført dine eksisterende udgivelser fra den gamle til den nuværende platform. Den eneste undtagelse er lydbøger, der først vil blive tilgængelige igen på et senere tidspunkt. Du behøver derfor ikke at foretage dig noget for at sikre at dine udgivelser kommer med over.

Kan jeg stadig udgive gratis?

På den opdaterede platform vil det ikke være muligt at udgive gratis.

Lydbøger

Hvad med mine lydbøger?

De lydbøger, der allerede er udgivet, vil stadig være tilgængelige til salg igennem diverse forhandlere, men de vil ikke være tilgængelige på den opdaterede platform før det sidste er kommet plads. Du vil stadig modtage betaling for salg af lydbøger, men udbetalingen kan være lidt forsinket.

Kurser og kampagner

Hvorfor kan jeg ikke længere udgive kurser?

Interessen for udgivelsen af kurser har desværre været faldende over en længere periode, hvilket vi nu har taget konsekvensen af. I forbindelse med lanceringen af den forbedrede platform vil det derfor ikke længere være muligt at udgive i dette format. Fremadrettet skærper vi vores fokus på udgivelsen af bøger i formaterne lydbog, e-bog samt print on demand.

Kan jeg stadig oprette kampagner?

Det vil desværre ikke længere være muligt at planlægge kampagner på den nuværende platform.

Saxo Premium

Bøger der er tilgængelige for streaming, vil fortsat være tilgængelige på Saxo Premium appen.

Der bliver dog en overgangsperiode hvor der vil være forsinkelser på udbetalingen fra Premium. Når flytningen endeligt er overgået til den nye platform, vil der blive samlet op og herefter vil der blive udbetalt for det der er blevet streamet. Ønsker du ikke at din udgivelse skal være en del af Premium i overgangsperioden, kan du frem til d. 27/3 gå ind på den eksisterende platform og framelde det. Efter d. 27/3 bedes du tage fat i kundeservice som kan fjerne din udgivelse fra Premium.

Det praktiske

Hvad med mine Publish-pakker?

Har du tilkøbt Publish DK og Publish International bliver disse ydelser automatisk overført, så dine bøger er til salg som hidtil. Fremover bliver disse pakker inkluderet i den pris, du betaler for at udgive.

Kan man stadig tilgå den gamle platform?

Nej. Efter lanceringen af den opdaterede platform d. 27-03-2019, er det ikke længere muligt, at tilgå den gamle platform.

Der var ikke noget link til den nye adgangskode i mailen. Hvor finder jeg det?

Mailen med link til at lave en ny adgangskode, kommer først når vi går i luften med den nye platform.  Disse mails bliver sendt ud over nogle dage. Hvis du ikke kan vente, eller du ikke har modtaget en mail med et link kan du gå ind HER og følge anvisningerne og få et nyt kodeord, så du kan logge ind på platformen.

Mit kodeord virker ikke, hvad gør jeg?

Har du ikke fået nulstillet dit kodeord via den tilsendte mail, kan du fra 28/3-2019 benytte dig af ”glemt kodeord” muligheden på vores log-in side.

Hvordan sletter jeg min konto?

Hvis du ønsker at slette din konto på platformen, skal du skrive en mail til publish@saxo.com. Så sletter vi kontoen for dig. Vi gør opmærksom på, at det ikke vil være muligt at gendanne kontoen på et senere tidspunkt.

Udbetaling og betaling

Skal jeg betale for at udgive?

Det er fortsat gratis at benytte sig af platformen. Der er først når du vælger at udgive din bog til salg, at det koster et engangsbeløb på hhv. 499kr. for en trykt bog og 199kr. for en e-bog. Udgivelse til salg kommer til at koste penge, da en masse andre services bliver gratis. Inkluderet i prisen bliver blandt andet pakkerne Publish DK og Publish International

Skriveværktøjet til e-bøger er forsvundet. Hvad gør jeg?

På den opdaterede platform vil det være muligt at uploade et Word dokument, der konverteres til en e-bog i formatet ePub. Det betyder også, at hvis du i øjeblikket benytter dig af skriveværktøjet, anbefaler vi at du tager backup af din tekst, så du ikke mister dit arbejde.  

Skal jeg ikke betale skat af de penge, jeg tjener igennem Saxo?

Jo, det skal du. Vi anbefaler, at du læser artiklen om udbetaling af royalties.

Har du yderligere spørgsmål skal du være velkommen til at tage kontakt til os på publish@saxo.com

Hjalp artiklen dig?

Relaterede artikler