Denne artikel er skrevet med henblik på pressemeddelelse-delen på Saxo Publish platformen, den autogenererede pressemeddelelse, som er tilgængelig når du har købt en udgivelsespakke. Men nedenstående rummer også god information om det at skrive pressemeddelelse i det hele taget.
Ofte Stillede spørgsmål
Hvad betyder trinnet “Pressemeddelse”?
Vi har autogenereret en pressemeddelelse til dig baseret på dine indtastede oplysninger på Saxo Publish platformen. Du har mulighed for at sende denne pressemeddelelse til alle der kunne være interesseret i at skrive om din bog. Overvej derfor hvilke lokale medier, hjemmesider og organisationer dette kunne være. Du bør også overveje om din pressemeddelelse skal indeholde en PDF-fil af bogens indhold og omslag. Ofte vil journalister kræve at læse din bog; vores erfaringer er, at de vil behandle din PDF-fil med stor fortrolighed. Det er også muligt at de ønsker en trykt udgave af bogen. Er dette tilfældet, råder vi dig til at sende dem et eksemplar.
Er pressemeddelelser ikke kun egnet til store forfattere?
Det handler om en forventningsafstemning. Det siger sig selv, at store forfattere vil have nemmere ved at få dækning på nationale og internationale medier. Dermed ikke sagt, at pressemeddelelser kun er forbeholdt dem. Det gælder om at finde de medier, der kunne være interesseret i at skrive om netop din bog.
Hvilke dele af den autogenererede pressemeddelelse kan jeg rette i?
Vores autogenererede pressemeddelelse er et standardformat og kan derfor ikke rettes i. Ønsker du at slette, tilføje eller redigere vores tekst, kan du frit kopiere de ønskede tekstbider over i et Word-dokument og derved skabe din egen pressemeddelelse. Når du har færdigskrevet din pressemeddelelse, er det vigtigt at den konverteres til en PDF-fil.
Hvorfor skal jeg vedhæfte en PDF-fil af bogens indhold?
Dette er ikke et krav, men en fordelagtig omstændighed for din nye bog.
Hvilke medier er relevante for mig?
Det afhænger af hvilke emner og budskaber din bog omhandler, og hvor i landet du bor. Lokale medier er altid en interessant og oplagt mulighed, da de måske kender til dig i forvejen og derfor er mere villige til at skrive om din nye bog, eller for eksempel, som understøttende faktor, hvis din bog på den ene eller anden måde har relation til lokalområdet eller lokalområderne. Mener du at din bog kan have interesse for nationale medier, er det absolut også en god idé at promovere den til dem.
Tips
- Din pressemeddelelse bør kun sendes til relevante medier.
- Gå ikke kun efter de store medier. Fokusér især på mindre lokale medier.
- Lav en liste over hjemmesider og blogs, der debatterer de samme emner og budskaber som din bog og send pressemeddelelsen til dem også.
- Vedhæft et PDF-dokument af bogens manuskript og omslag.
- Uddel gerne læseeksemplarer af din bog.