1. Hjem
  2. Trykt bog
  3. Opsætning og formatering af manuskript til trykt bog

Opsætning og formatering af manuskript til trykt bog

Et opsat og formateret manuskript giver et visuelt pænt resultat. Der findes
ikke en korrekt og forkert måde at opsætte og formatere dit manuskript på, men vi har listet nogle punkter, du kan læne dig op ad. Er du i tvivl om, hvordan du skal opsætte og formatere dit manuskript, anbefaler vi at du anvender vores skabeloner. Du kan finde og downloade denne skabelon, når du kommer til trin 3 ”Manuskript” på Publish platformen.

Du kan også skrive til os og oplyse hvilke mål bogen skal være og få en skabelon tilsendt.

Opsætning af dit manuskript

Kolofon

Kolofonen skal indeholde de bibliografiske oplysninger om din publikation. Oftest anbringes den forrest i publikationen, men det er også muligt at anbringe den efter selve brødteksten. Vi anbefaler din kolofon indholder følgende:

  • ISBNEt ISBN er et CPR-nummer for din publikation. Med et ISBN bliver din publikation del af et internationalt system, der har til formål at identificere offentligt tilgængelige bøger. Det er ikke lovpligtigt med et ISBN-nummer, hvilket betyder, at du har mulighed for at udgive uden. Det er dog vigtigt at notere sig, at hvis din publikation skal sælges eller udlånes på biblioteker er et ISBN påkrævet.
  • Ophavsrettigheder: Ved udgivelse er din publikation automatisk beskyttet af ophavsretten, hvilket sikrer dig som rettighedshaver et vederlag, skulle publikationens indhold blive anvendt af virksomheder, uddannelsesinstitutioner eller andre offentlige institutioner. Ophavsretten er gældende i 70 år efter rettighedshaverens død. Har din publikation mere end én ophavsmand bør de alle nævnes i kolofonen. Du kan læse mere om dine rettigheder som ophavsmand på https://tekstognode.dk/.
  • Personer som har hjulpet med tilblivelse af bogen. Eksempelvis hvis du har fået hjælp til coveret kan du skrive “Forside designet af xxx” eller “Illustreret af xxx”.
  • Udgivelsesår samt udgivelsesversion. Eksempel: 1. udgave, 2020.

I titelbladet bør du nævne forfatteren og bogens titel. Rækkefølgen af ovennævnte er helt op til dig, så prøv dig frem og se hvilken opsætning, du synes bedst om.  

Hvis du har andre udgivelser, er det en god idé at nævne dem. Det kan du eksempelvis gøre efter titelbladet eller bagerst i publikationen. 

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen lister din publikations indhold i kronologisk rækkefølge og giver derved dine læsere et overblik såvel som et et godt førstehåndsindtryk. Skal din publikation indholde en dedikation, forord eller indledning bør disse ikke indgå i indholdsfortegnelsen.  

Eksempel på en opsætning

Den ulige side vil altid være en højreside og de lige sider vil udgøre bogens venstre sider. I følgende billeder er den midterste grå streg bogens samling.

I dit word dokument vil den første venstre side “Side 0” ikke være med da dette er bagsiden af forsiden, og denne side er ikke en del af bogblokken.

Dette er det første læseren ser når en bog åbnes.
Siden til venstre er bagsiden af forsiden. Denne vil altid være tom og er ikke en side der medregnes i manuskriptet.
Den højre side er bogens side 1. Her er titlen og forfatternavnet angivet.
Ventre side er bogens side 2. Her kan du indsætte kolofonen og andre oplysninger.
Højre side er bogens side 3 og her vil man typisk skrive titel og forfatternavn igen.
Herefter bladres der videre til side 4 (venstre) og 5 (højre).
Side 4 vil typisk være tom.
Side 5 vil være her selve brødteksten begynder.

Hvordan ser det ud i word?

Tips til formatering af dit manuskript

Margener

Når man skal lave et manuskript klar til tryk, skal man rette sine margner til, således, at indhold ikke kommer for tæt på bogens ryg og ikke ligger for tæt på top og bund.

Vi anbefaler at manuskriptet minimum har følgende margner:

  • Inder-margin: 18mm
  • Yder-margin: 18mm
  • Top-margin: 21mm
  • Bund-margin: 21mm

Sidetal

Manuskriptets første side vil altid ligge til højre for bogens midte, derfor anbefaler vi, at man har ulige sidetal til højre for bogens ryg og lige numre til venstre. Endvidere anbefaler vi, at du placerer sidetallene nederst på siden.

Sidetallene bør minimum have følgende afstande til kanter.

Afstand til bund- eller topkant: 15mm

Afstand til ydersider: samme som yder-margin (minimum 10mm)

Afstand til bogens ryg: samme som inder-margin (minimum 20mm)

Skrifttyper

Ved skønlitterære romaner er en skrifttype med seriffer at foretrække.
ved faglitteratur er skrifttyper uden seriffer at foretrække. 
Seriffer er små grafiske tilføjelser til bogstavets krop.

Et eksempel på en skrifttype med seriffer er Times New Roman. På dansk beskrives seriffer ofte som “fødder”.
Garamont er endnu en skrittype med seriffer, og dette gør denne samt Times New Roman gode skrifttyper til skønlitterære bøger. 

Skriver du faglitteratur kan skriftyperne Arial og Helvetica anbefales.

Andet

  • Undgå sidetal på titelbladet eller kolofonen.
  • Slå automatisk orddeling fra.
  • Anvend de forskellige typografier til henholdsvis manuskriptets brødtekst, overskrifter osv.
  • Start altid din brødtekst på en ulige side.
  • Start også gerne nye kapitler på en ulige side.
  • Benytter du vores skabelon skal du ikke tænke over margener og sidetal, disse vil allerede være indlejret.

Hjalp artiklen dig?

Relaterede artikler