1. Hjem
  2. Udgiv
  3. Lancering af det nye Saxo Publish

Lancering af det nye Saxo Publish

Vi har lanceret en opdateret og forbedret udgave af Publish udgivelsesplatform. Som du nok også har bemærket, er denne lancering absolut ikke gået helt gnidningsfrit. Al begyndelse kan være svær, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Publish teamet heller ikke synes, at denne start har været optimal. Opstarten har været præget af tekniske problemer samt problemer med kommunikation. Det er vi selvfølgelig rigtige ærgelige over og ikke mindst, så er vi
enormt kede, at et produkt, som vi er rigtig glade for og meget stolte over, har fået så hård en start.

Der er sket mange forbedringer fra den gamle til den nye platform. Vi er helt overbeviste om, at du vil blive rigtig glade for disse, så snart du lærer dem at kende. Førstehåndsindtryk har ikke været godt, men vi håber virkelig, at du fortsat vil give Publish en chance, og give os muligheden for at vise dig, hvad vi kan.

Vi kan forsikre dig, at vi arbejder på højtryk for at få udbedret, de eksisterende fejl. Når det så er sagt, er der også visse ting, vi ikke kan lave om på:

Salgshistorik

Salgshistorikken for dine tidligere salg bliver ikke overført til den nye platform. Ønsker du din gamle udbetalingsbilag, skal du endeligt kontakte os på publish@saxo.com. Så sørger vi for, at du får samtlige bilag tilsendt.

Prisstruktur

Prisstrukturen har ændret sig. I stedet for som hidtil at prissætte forhandlerens indkøbspris på din udgivelse, som der så bliver beregnet en fast udbetaling på baggrund af, skal du nu fastsætte en vejledende udsalgspris. Altså, en vejledende pris som produktet skal sælges for på saxo.com og i butikkerne. Dette betyder, at boghandlerens fortjeneste på 30% også findes i denne pris. Det kan give en lavere udbetaling for samme pris end før, men i andre tilfælde bliver fortjenesten også bedre. Dette vil både være afhængigt af prissætning og salgskanal.

Det gav os desværre problemer med beregningen af priserne på de eksisterende udgivelser, og det har skabt fejl. Det er nu rettet, men som altid er det dig, der bestemmer prissætningen af din bog. Du kan derfor selv gå ind og rette prisen på bogen. Det kræver nu, for både digitale og fysiske bøger, at de skal trækkes tilbage fra udgivelse, før dette kan rettes.

  1. Tryk på den bog, du ønsker at ændre prisen på.
  2. Tryk på de tre prikker øverst i højre hjørne af bogens visning
  3. Vælg ”Træk tilbage fra udgivelse”.

I kan nu rette alle data i bogen. Bemærk, at der ved print-on-demand titler skal gå 24 timer fra en udgivelse trækkes tilbage til den kan sættes til salg igen.

De nye formater på platformen er lavet efter internationale standarder, hvilket desværre ikke er tilfældet for formaterne på den gamle platform. Vi forsøger at gøre Saxo Publish mere internationalt og derfor har vi set os nødsaget til at ændre visse formater. Det hænger også sammen med den fremtidige strategi inden for Print on Demand området, som vi glæder os meget til at præsentere dig for. Alle udgivelser er blevet skaleret og tilpasset de nye formater, så du skal ikke foretage dig noget i den forbindelse.

Skulle du opleve, at dit tilpassede format ikke lever op til dine forventning, så er du velkommen til at kontakte os. Vi leverer desværre ikke det tidligere format længere, men vi kan se nærmere på, om din nye udgivelse kan forbedres med et nyt format. Skriv blot til publish@saxo.com, og nævn gerne hvilke titler, vi skal se på.

Pris på oplagstryk

Du vil også opleve, at prisen på oplagstryk har ændret sig. Den største forandring er, at hvor vi hidtil beregnede ud fra den rå trykomkostning ekskl. moms, så beregner vi den nu inkl. moms. Dette giver naturligvis en højere pris end hidtil. Dertil skal det siges, at vores fortjeneste på oplagstryk tidligere har været fastsat for lavt, og derfor har vi også indført en prisstigning på beregningen. Der vil altså være en reel prisstigning ved oplagstryk, set i forhold til tidligere, men den er ikke så markant, som det i første omgang kan se ud til.

Udgivelsesgebyr

Når du i dag vælger at udgive på Saxo Publish, koster det nu 199,- for en e-bog og 499,- for en Print on Demand bog. Dette beløb skal kun betales én gang per udgivelse, og indeholder en række produkter, som der før skulle betales for. Med i udgivelsespakken følger der for digitale bøger, de tilkøbspakker du før kendte som Publish DK og Publish International. Publish DK gav jer mulighed for at udgive din bog hos Saxo.com og en lang række andre danske salgskanaler. Fremadrettet vil der blive tilføjet nye salgskanaler, og disse vil også være inkluderet i prisen.

Vi har gjort det lettere at udgive

Vores nye Publishmotor er stærkere end før, hvilket betyder, at den nu er mere fleksible med de filer, du uploader på platformen.

Eksempel for E-bøger: Vores gratis konvertering af word-filer til ePub er blevet stærkere. Det betyder, at du vil få et pænere resultat ved at uploade en word-fil direkte på platformen. Derfor kan du i mange tilfælde spare den ekstra e-bogskonvertering, da vores system kan gøre det for dig.

Denne funktion har overtaget ”Bogbyggeren”, da langt de fleste foretrækker at skrive deres bog i Microsoft Word, eller et sammenligneligt tekstredigeringsprogram. Du skal blot gemme i formatet .docx.

Eksempel for print-on-demand: Før i tiden har vi været mere strikse med håndteringen af PDF-filer, og med god grund. Hvis ikke PDF’en passer helt perfekt, så vil det endelige resultat heller ikke blive pænt. Men nu vil vores Publishmotor intelligent forsøge at tilpasse størrelsen, hvis ikke PDFen er lavet præcis i det rigtige dimensioner. Efter vores system har behandlet filen, kan du hente den tilrettede fil, som du kan gennemse inden udgivelse.

Der kommer også en omslagsdesigner, som vil gøre det utrolig let at bygge omslag uden at tænke over filens dimensioner. Den vil være klar inden for en måned, og vi glæder os til at vise den frem!

Vi vil gerne undskylde for denne hårde opdatering af Saxo Publish. Vi ved, at du arbejder hårdt for at skabe bøger, vi alle kan være stolte af. Det er vores opgave, at passe godt på dem, og sikre at de fortsat kan købes i mange år frem. Dette er også årsagen til, at vi har lavet store ændringer på platformen. Med det nye setup er vi gearet til det moderne bogmarked, vi ser i dag. Vi håber at du fortsat er klar på rejsen sammen med os.

Udgivet d. 30-03-2019

Relaterede artikler