Denne guide hjælper dig med at lave din e-bog om til en fysisk bog og omvendt.
Når du har lavet en bog, kan du lave en kopi. Muligheden er der både hvis bogen er udgivet, og hvis bogen endnu ikke er udgivet.
Klik på bogen, og klik herefter på de tre prikker i øverste højre hjørne. Her vil der komme en valgmulighed der hedder kopi.

Når du har lavet en kop, skal du gå til trin 1 og vælge hvilket format den nye bog skal være i. Herefter vil du se, at mange af trinnene vil ændre sig fra grøn til rød, hvilket betyder at du skal gå til disse trin og rette informationerne til. Du bliver blandt andet bedt om at købe en ny udgivelsespakke, og uploade dit manuskript på ny.
Den første overvejelse
Den første beslutning du skal tage når du skal sætte dit manuskript op, er hvilken størrelse du ønsker at bogen skal have.
Du kan se alle vores størrelser her
Vi har skabeloner til alle størrelser, de kan downloades på trin 3 hvis du klikker på knappen hvor der står “word-skabelon”. Disse skabeloner har indlejret korrekte margener og sidestørrelse der passer til det format du har valgt på trin 1. Vi har også sørget for at sidetallene er indlejret korrekt.

Du kan naturligvis sagtens sætte dit manuskript op uden brug af vores skabeloner.
Opsæt manuskriptet
Start med at find dit originale manuskript frem. Du har det garanteret liggende som et tekstdokument. Dette tekstdokument er det bedste sted at starte. Herefter åbner du et nyt, tomt dokument, eller den tilsendte skabelon, så du har begge dokumenter åben på din computer. Herefter er det blot at kopiere din tekst fra dit oprindelige manuskript til dit nye.
Det kræver ganske naturligt noget justering, det vil det altid gøre når man kopierer fra ét dokument til et andet, da der kan være noget formatering fra det originale dokument der ikke bliver ført med over, eller som kommer til at se anderledes ud. Det er derfor nødvendigt at kigge igennem for at sikre sig at det ser ud som man ønsker det.
Cover
Ligger du ikke inde med dit cover fordi du har benyttet vores designværktøj, kan du få tilsendt en kopi ved at skrive til os.
Du kan også designe dit cover helt på ny.
Du kan eventuelt benytte vores omslagsberegner
Tips og gode råd
- Find en bog fra din boghylde og kig på, hvordan den er sat op. På hvilken side står titlen? Hvor står kolofonen? Hvordan begynder et kapitel? Hvordan ser sidetallene ud, osv.
- KISS (Keep It Simple, Stupid). Dette princip gælder i høj grad når det kommer til opsætning af bøger. Hvis man prøver at gøre det for “design-agtigt” bliver det hurtigt blive for meget, og dermed en dårlig læseoplevelse.
- Sørg for at der er en ensartethed. Lad vær med at drukne i 20 forskellige skrifttyper til hver eneste overskrift og afsnit. Brug variationer af den samme, så overskrifterne er i BOLD og citater er i Kursiv osv.
- Sørg også for at der altid er samme linjeafstand i hele dokumentet.
- Skriver du på en skønlitterær bog, kan du med fordel udelade en indholdsfortegnelse. Det er oftest kun fagbøger der indeholder indholdsfortegnelser.
- Vi Anbefaler at man holder sig til skriftstørrelse 11 og 12 og vælger en standard skrifttype som Calibre eller Helvetica
- Udgiver du en fysisk bog anbefaler vi altid at du bestiller et prøveeksemplar hjem.
- Husk at fysiske bøger skal pligtleveres til Det Kongelige Bibliotek. Læs mere om dette her.
Er du i tvivl om selve udgivelsesprocessen på platformen, kan du læse vores trin-for-trin guide her
Læs mere om hvordan et manuskript kan opsættes til e-bog her og til PoD her.