1. Hjem
  2. E-bog
  3. Formatering og opsætning af dit manuskript til e-bog

Formatering og opsætning af dit manuskript til e-bog

Når du uploader dit manuskript på platformen, vil den automatisk blive konverteret til en ePub. Vi har derfor lavet en kort guide til, hvordan du kan formatere og opsætte dit manuskript, så din ePub opnår det bedste resultat.

Indholdet af din ePub er dynamisk hvilket betyder, at det kan tilpasses til alle skærmstørrelser og enheder. På denne måde tilpasser det sig den enhed, som ePubben læses på. Denne dynamik har gjort ePub-formatet til den nye internationale standard inden for udgivelsesformater for e-bøger.

Word-dokument

Det kan være en fordel at holde formatering af dit manuskript så simpelt som muligt. Når en word-fil konverteres til en ePub, er det ikke altid sikkert, at layoutet vil blive overført én til én.

Her er derfor et par tips:

  • EPubs er specielt designet til tekstdokumenter. Ikke desto mindre kan en ePub godt indeholde billeder og grafik. Arbejder du med Microsoft Word er der kun én korrekt måde at indsætte billeder på. Når du gerne vil indsætte et billede, skal du vælge den mulighed det hedder ”på linje med tekst”. Når du har indsat billedet, skal du klikke på det. Herefter får du mulighed for at vælge ”billedværktøjer” øverst i programmet. Herefter finder du ikonet, hvor der er linjer og en lille bue den hedder ”ombryd tekst”. Her får du mulighed for at vælge ”på linje med tekst” Du kan også klikke på billedet, så vil der automatisk komme samme ikon frem. Klik på ikonet og vælg ”på linje med tekst”
  • Skal dit manuskript konverteres til en ePub skal det ikke indeholde sidetal. ePubben behøver ikke sidetal da indholdet er skalérbart, hvilket vil resultere i at sidetallene ikke vil passe.
  • Indeholder dit manuskript sidehoved og sidefod, anbefaler vi at du bruger en anden skrifttype og størrelse til disse. På denne måde sikrer du, at man kan skelne dem fra brødteksten.
  • Du skal ikke lave en indholdsfortegnelse. ePubben genererer selv en ud fra de angivne overskrifter. Du skal derfor sørge for, at bruge typografien ”Overskrift 1” eller ”Overskrift 2” til dine kapiteloverskrifter. Samtlige overskrifter, der et markeret med disse typer overskrifter, vil automatisk blive en del af indholdsfortegnelsen.
  • Du skal ikke inkludere et cover i din fil. Dette skal laves og uploades separat i et andet trin i udgivelsesprocessen. Systemet indsætter automatisk dette separate cover i ePubben.
  • Afslut dine kapitler med ”Ctrl + Enter”. Dette gør at du starter nyt kapitel på en ny side. På denne måde vil den færdige ePub være sammensat af flere små filer i stedet for én stor, hvilket sikrer en forbedret læseoplevelse.
  • Det er ikke alle skrifttyper, der er passende til e-bogslæsere. Desuden er forskellige skrifttyper gode til forskellige e-bogslæsere. I vores skabelon bruges der Helvetica i størrelse 11 som standard. Denne skrifttype fungerer godt og gør e-bogen læselig. iPads understøtter følgende skrifttyper: Academy Engraved LET, American Typewriter, AppleGothic, Arial, Arial Rounded MT Bold, Baskerville, Bodoni 72, Bodoni 72 Oldstyle, Bodoni 72 Smallcaps, Bradley Hand, Chalkduster, Cochin, Copperplate, Courier, Courier New, DBLCDTempBlack, Didot, Futura, Georgia, Gill Sans, Helvetica, Helvetica Neue, Hoefler Text, Marker Felt, Optima, Palatino, Papyrus, Party LET, Snell Roundhand, Times New Roman, Trebuchet MS, Verdana and Zapfino.
  • Vær opmærksom på, at tabeller ofte er for brede til at kunne vises i deres hele form på en e-bogslæser. Vi anbefaler derfor at du undgår at have tabeller med i din e-bog. Du kan i stedet lave lister eller punktopstillinger.
  • Vi anbefaler at der udelukkende arbejdes med én kolonne. Flere kolonner kan gøre læseoplevelsen ringere – især på mindre læseenheder.

Du kan med fordel gøre brug af vores skabelon. Skabelonen har en standard formatering og layout med plads til kolofon med rigtige marginer, linjeafstand samt en passende skrifttype

Hjalp artiklen dig?

Relaterede artikler