1. Hjem
  2. Trykt bog
  3. Billeder til tryk

Billeder til tryk

Det korte og hurtige svar

Saxo Publish anbefaler at samtlige billeder, der skal bruges til tryk har en DPI på 300 eller derover. Til nøds kan man gå ned til 250 DPI, hvis det drejer sig om et gammelt billede.

Hvis du ønsker at vide mere, så læs endelig denne artiklen, og skulle du have spørgsmål, kan du altid kontakte os.

Digital grafik og billeder – Størrelse og densitet

Hvorfor er det vigtigt ved tryksager?

Der er mange ting, man skal tage højde for, når man arbejder med grafik til tryk. Men noget af det vigtigste at have styr på, er størrelse og densitet.

Denne artikel skal forsøge, at gøre dig lidt skarpere på, hvad dette betyder, og hvad det har af indflydelse på det endelige trykte resultat.

Vi erfarer, at selvudgiver kan opleve en skuffelse over, at billedkvaliteten på omslaget ikke er lige så høj som på skærmen, når de modtager deres trykte bog. Der kan være mange grunde til dette, men de to mest forekommende årsager omhandler densitet og farveprofiler.

Hvad er grafik på en computer?

For at kunne forstå, hvad densitet er for en størrelse, skal vi først forstå, hvordan grafik bliver opbygget på en computer ved hjælp af pixels.

En pixel er en enkelt prik på en pc skærm, og dét billede vi ser på en skærm er derfor altid opbygget af pixels. Dette betyder, at hvis vi zoomer langt nok ind på et digitalt billede, så vil man se, at det er opbygget af firkanter, som altså hver især er tiltænkt én pixel på en skærm.

Størrelse

Et grafisk elements størrelse giver som udgangspunkt sig selv. Alligevel er det ikke helt ligegyldigt, hvordan vi forholder os til billedets størrelse. Størrelsen omtales typisk i pixels på en computer, men i de fleste programmer kan man også få billedet vist i mm, cm eller andre enheder.

Udfordringen kommer, når vi sammen med billedets størrelse også skal forholde os til densiteten af billedet. Vi vil komme nærmere ind på densitet i næste afsnit, og nøjes altså med at konstatere at det er en udfordring lige nu!

Når vi taler størrelse, så er det vigtige naturligvis, at hvis man ønsker at få trykt et givent billede eller stykke grafik, så skal størrelsen på det grafiske element være mindst lige så stort som den ønskede størrelse der skal trykkes.

Altså, hvis man har et billede som ønskes at blive brugt til et omslag på en bog i størrelsen 13,5×21,5cm, så er det vigtigt at billedet som minimum har samme størrelse. Hvis billedet er mindre, så vil det i stedet blive pixeleret, som nævnt i afsnittet ovenfor.

Densitet

Når vi så taler om ”ppi”, hvilket står for pixels per inch, eller på dansk; pixels per tomme, så taler vi her densitet – altså om hvor mange punkter et grafisk element skal opbygges af.

En almindelig PC-skærm kan typisk vise grafik i en densitet på 72ppi. Derfor bliver meget grafik som udgangspunkt lavet til dette formål og de fleste computerprogrammer benytter denne indstilling som standard.

Det er altså hér, at problemet kan opstå. Hvis ikke man tager stilling til densiteten, så vil den typisk ikke være optimal til tryk.

Årsagen til, at dette er meget vigtigt når det kommer til tryk er, at det ikke er ligegyldigt om du har et billede på 10x10cm i 72ppi eller i 300ppi. Udfordringen er dog, at det kan være svært at se forskel på en computer. Herunder viser jeg to nærmest identiske billeder.

72ppi, 283×283 pixels og 10x10cm


300ppi, 283×283 pixels og 2,4×2,4cm

Det første billede vises i 72ppi, det andet i 300ppi. Læg mærke til, at begge billeder har samme antal pixels – og altså vil blive vist på samme måde på en skærm (du ser dem også på samme måde lige nu). Men de har ikke samme størrelse i cm. Hvad PPI er, kommer vi ind på om lidt, men bemærk forskellen.

Dette betyder helt konkret, at hvis jeg ønskede at få billede 1 trykt i 10x10cm, så ville det ikke blive særligt pænt. Billede 2 viser hvorfor.

For at nå op på de ønskede 300ppi bliver man nødt til at ”klemme” billedet sammen, således det får en højere densitet. Men dette betyder jo så, at billedet bliver 2,4×2,4cm i stedet for 10x10cm.

Denne logik betyder dog også, at man sagtens kan benytte et billede i 72ppi, så længe at det er stort nok.
Hvis vi dividerer 300ppi med 72ppi, så ser det således ud: 300/72 = 4,167.

Altså er et billede i 72ppi ca. 4 gange mindre end et billede i 300ppi når det skal trykkes. Denne tommelfingerregel er god at bruge. Hvis du har et grafisk element i 72ppi, så må det højest bruges i ¼-størrelse. Dette gør godt nok, at billedet ”kun” opnår en ppi på 288, men det er tæt nok på til ikke at gøre det helt store.

Altså, har du et billede som er 15x10cm i 72ppi, så vil det ikke være sikkert at få elementet trykt større end 3,75×2,5cm (regnet med tommelfingerreglen).

Hvordan ved jeg hvilken PPI mit billede har?

Det kan desværre være ret vanskeligt, at undersøge et billedes PPI, men du kan ret sikkert gå ud fra, at billeder der er fundet på internettet, taget med et kamera eller lavet i eksempelvis Word, vil være 72 PPI. Det er typisk kun grafik, som er direkte designet i et professionelt program, som bliver gemt i 300 PPI – og her er der ikke engang en garanti for, at det er tilfældet.

Altså, hvis ikke du selv har lavet grafikken og ved at det er lavet i 300 PPI, så gp ud fra at det ikke er.

Vi tilbyder af samme årsag prøvetryk, så du kan undersøge kvaliteten af din bog inden den udgives. Vi anbefaler kraftigt, at der gøres brug af denne mulighed inden udgivelse.

Hjalp artiklen dig?

Relaterede artikler